DdD retail lancerer DdD pos
18-06-2009
DdD retail lancerer i dag en opgradering af den nuværende kasseløsning til detailhandelen. DdD pos er kasseapparatet baseret på den nyeste teknologi og udført i et flot, grafisk layout. ”Vi ønsker at være på forkant med de stigende krav fra detailbranchen om bl.a. fleksibilitet og datasikkerhed – derfor er DdD pos baseret på den nyeste teknologi og fremtidssikret i forhold til den fortsatte udvikling i detailhandelen”, udtaler Adm. direktør Peder Falck.
”Målet har været at skabe et produkt, der sikrer vores kunder en optimal håndtering af ekspeditioner i deres butikker. Brugeren af kassen skal hurtigt og enkelt kunne foretage en ekspedition. Samtidig skal den butiksansvarlige kunne trække væsentlige nøgletal på de enkelte produkter, have mulighed for at tilpasse kassen til butikkens behov og skal ikke spekulere over datasikkerhed. Alt det er lykkedes med DdD pos”, fortsætter Peder Falck.
DdD pos omfatter naturligvis de mest anvendte standard funktioner, som rabat, lageropslag, håndtering af gavekort, daglige rapporter med nøgletal og meget mere. Men derudover er DdD pos udstyret med en række andre funktioner, som letter den daglige butiksdrift.
Det er for eksempel nemt og enkelt for administratoren selv at vedligeholde konfigurationen. Log on skærmbilledet kan sættes op efter butikkens behov og f.eks. vise daglig omsætning i forhold til samme periode sidste år, det er muligt at tilpasse kassen til den enkelte medarbejder, for eksempel ved valg af sprog, skrifttype samt afgrænsning af funktioner og sidst men ikke mindst er det muligt selv at definere tekst på gavekort, tilgodebevis og bytteboner samt tekst i kundedisplay.
Derudover er en væsentlig forbedring af DdD pos, at det nu er muligt at indtaste mersalgsinformation på det enkelte produkt, som f.eks. supplerende/substituerende produkter og at varen kan vises med billede. Tiltag som vil lette ekspedientens arbejde og give mulighed for at yde en ekstra god service til kunderne.
For yderligere information om DdD pos kontakt vores salgsafdeling på tlf. 7022 3010 eller se en demo af DdD pos her